Vintage kalkmaling - male med kalkmaling

Vintage Kalkmaling - Male med kalkmaling

Hvor nemt det er at male med Vintage kalkmaling.

Den foruroligende sandhed om kalkmaling !!

Aha oplevelsen opstår, når du første gang prøver at male med kalkmalingen! Her finder du ud af, hvor nem malingen er at arbejde med, bar dyp og mal, uden ubehagelige lugte, nem at påføre og kan anvendes både ude og indendørs. Kalkmalingen giver et meget mat og kalked udseende, der gør at farverne ikke virker dominerende, og effekten bliver rolig og afdæmpet, selv om du maler på store overflader som fx. vægge.

√ Fedt look.

√ Slipper for det meste forarbejde.

√ Hæfter på stort set alt.

√ Tørrer hurtigt - Mal anden gang efter 1 - 2 time.

√ Miljøvenlig kalkmaling som er godkendt til børnemøbler.

Jeg vil anbefale dig, som er nybegynder, at købe dette magasin som du finder lige her >> Hvordan maler man med kalkmaling ? Vejledning  Hvori du finder tips og gode råd, til at komme godt fra start med denne maling og alle dens muligheder. Der findes 51 lækre farver, du kan købe Vintage Paint farvekort her

Dyp og mal med kalkmaling, uden forarbejde.

Malingen binder på stort set alt, uden forberedelser. Selvfølgelig skal dine emner være rene og fri for fedt.

Du kender det nok, hvis du har et lakeret møbel du gerne vil male så skal du slibe en hel dag. (Og ryste en hel dag efter) Det skal du ikke med kalkmaling fra Jeanne d'Arc Living. Du maler bare direkte på det lakerede møbel / emne du gerne vil have malet. Nemt ikk ? Selvfølgelig skal du bruge din sunde fornuft ! Skaller dit møbel ? Så skal det slibes først.

Hvordan du maler med kalkmaling.

Mange spørger ind til, hvordan man maler med kalkmalingen eller Vintage Paint som Jeanne d'Arc Living har navngivet denne kalkmaling. Og jeg vil bare sige at det er slet ikke svært - man maler bare. Det kan du så gøre på forskellige måder ! Du kan male pænt - som mange af os har lært - lange penselstrøg så malingen lægger sig pænt. En anden mulighed er at male " grimt "  - mal med kalkmalingen på kryds og tværs og efterfølgende når du så vokser dit emne så lægger voksen sig i de penselstrøg du har lavet. Det ser bare rigtig flot ud. Du finder kalkmaling til møbler her>>

Tørrer lynhurtigt.

Tørretid - Kalkmalingen er tør og klar til at male 2 gang efter ca. 1 - 1,5 times tid, alt afhængig efter hvad temperaturen er i det rum hvor du maler dine ting. Og, har du det lige som mig ? At tingene helst skal være færdige, inden du er kommet i gang. Er denne maling perfekt til dig! Mal aldrig i direkte sollys og ikke i alt for varme rum ! Da malingen her, vil tørre alt for hurtigt til at man kan følge med.

Voks i forskellige farver og læder skammel malet med kalkmaling

Skal man grunde sit møbel / emne.

Det er et spørgsmål som jeg får rigtig tit !!! Svaret er både ja og nej. Det kommer helt an på det møbel du skal male.

• Er det lakeret - skal du ikke grunde.

• Er det malet - skal du ikke grunde.

• Er det et gammelt egetræsmøbel - skal du måske grunde.

En god ting at huske på når du skal male med vintage kalkmaling er at prøve først et sted på dit møbel / emne hvor det ikke ses så meget - det kunne være på bagsiden af en låge eller inde i et skab. Prøv at male 1 - 2 gange med kalkmalingen. Hvis det skjolder eller farven er gullig / lyserød så skal du først male dit møbel / emne med spærregrunder. Her skal det siges at " Jem & Fix " har en udemærket billig spærregrunder til det formål.

Det er specielt ved de lyse farver af kalk maling, at det kan være nødvendigt med spærregrunder. Det er olien i de gamle møbler der bliver ved at trække igennem og derfor bliver du nød til at lukke det problem med spærregrunder. Det skal du iøvrigt også når du maler med almindelig maling.

Binder på stort set alt.

Husk at kalkmalingen jo " næsten " hæfter på alt !! Det betyder at hvis du står med et gammelt møbel - så kan du også male på hængsler - håndtag - glasruder - stof m.m. Så står du med en gammel kommode, så maler du også bare de håndtag der er på kommoden. Tit er de gamle håndtag rigtig fine men måske bare i den forkerte farve. Eller står du med et fyrretræs hjørneskab med farvede glas - ja, så kan du da også bare male på glasset. Det er en stor fordel som er værd at huske på når du skal i gang med at male med kalkmaling på møbler m.m.

Indtil videre har jeg haft stor succes med at:

√ Male på møbler - Mange forskellige slags træ.

√ Male på glas

√ Male på metal - lysestager, hængsler og dåser.

√ Male på stof - stoffet på en gammel skammel - læder på en gammel stol.

√ Male på fliser - Gamle små kakkelborde.

Derudover hæfter malingen på plastik, stentøj, polstrede møbler og du kan bruge den til at farve boligtekstiler eller tøj til et forvasket look. Jeg har kunder der har malet  gulve - låger på badeværelset - køkkenlåger og mange andre sjove ting og det er glade kunder der vender tilbage efter mere kalk maling til nye projekter.

Bord - dåser m.m. malet med Vintage Kalkmaling

Hvordan med møbel voksen ?

Et andet spørgsmål jeg tit får er " Hvordan kommer jeg voksen på mit møbel / emne ? "

Jeg bruger nogen gamle lagner, som jeg river ud i små klude til at vokse mine møbler med. Du kan også bruge en pensel eller en svamp igen et spørgsmål om hvilket look dit møbel / emne skal have og hvordan det svinger for dig. Hvis du f.eks. har malet en gammel krukke med lidt udskæringer i en grå farve, så vil det se super godt ud hvis du kommer hvid voks på med en pensel. Så lægger der sig nogen steder lidt ekstra voks - det giver en super flot effekt.

Når du maler med kalkmaling skal du efterfølgende vokse dine møbler / ting du maler med vintage voks. Det er for at dine ting bliver vandafvisende og rengøringsvenlige. Du kan med voksen give dit møbel lige det look du godt kan lide. Du kan få en helt ny træ kasse - bord eller lign. til at se gammelt ud med den farvede voks, den super populære Vintage stil. Omvendt kan du også male " pæne " møbler på almindelig vis hvor du blot efterbehandler med den klare voks. Det er helt op til dig og din stil i hjemmet. Se alle farver af møbelvoks her

Gør træ møbler mørkere eller lysere med voks.

Lyse fyrretræsmøbler kan du nemt give en mørkere overflade og et patineret look med en mørk vintage voks. F.eks en skænk hvor du maler selve skænken hvid med kalkmaling og toppen giver du enten sort eller brun voks 1 - 2 gange afhængig af hvor mørk du vil have top pladen på skænken. Nemt og flot er det !!!

Flere tips og inspiration

Et godt råd til dig er at huske at tænke i kalkmaling - når du går på loppemarked - inden du smider ud - inden du køber nye møbler til hjemmet. Der er så mange sjove muligheder med kalkmalingen og så er det jo også ret fedt ikke at have de samme ting som naboen - sætte sit eget præg på sine møbler / ting.

Jeanne d'Arc Living har lavet 2 gode bøger, fyldt med nye ide'er, tips og inspiration til hvad og hvordan der kan arbejdes med kalkmaling, voks og andet tilbehør. Vintage Paint bog Skønne forvandlinger og nr. 2 Vintage Paint bog Farverige forvandlinger. Begge er ideelle for både nybegyndere og mere garvede malere. Som titlen siger, har nr. 2 mere fokus på farver i boligen, hvilke der er gode sammen og hvordan du mixer dem på en lækker måde, i rigtig vintage stil.

Du er velkommen til at kigge forbi på lageret i Næstved - ringe eller skrive til mig hvis der er noget du er i tvivl om !!! Eller bare til en hyggesnak og lidt nye tips og inspiration. Så søger du kalkmaling Næstved - så kig forbi, men ring lige først, på 55 72 36 25.

God fornøjelse med kalkmalingen og dine projekter. Kh. Gitte

Produkter til maling med kalkmaling

Alt kalkmaling her

Maling og tilbehør

Her finder du alt kalkmaling og tilbehør til dine male projekter.

Kalkmaling lige her
Køb kalkmaling væg

Væg maling

Har du mange møbler du skal male eller skal du male en hel væg

Se kalkmaling væg her
Maleskabeloner og stencils

Maleskabeloner

Lav unikke møbler, vægge eller dåser med stencils til maling og dekororation.

Find maleskabeloner her
Møbelvoks til træ og møbler

Voks til møbler

Beskyt og patiner dine malede møbler med voks i klar eller med farver.

Find møbelvoks her