gyldne-farver-og-sensommerbrise-i-indretningen

Gyldne farver og sensommerbrise i boligen

Er du til en trendy boligindretning? Så skal du altså også kende til farvetrends. Og sensommeres farvepalette 2020 er ingen undtagelse… Uanset om det er den vilde eller rolige ende af farveskalaen, der afspejler i din boligindretning, er jeg ret sikker på at du vil synes om 2020’s sensommer farve.

Nemlig brune, gyldne farver og sensommerbrise til indretningen i boligen. I eksakt overensstemmelse med virkeligheden, med nuet. Tag selv og lad dit blik vandre gennem naturen, tærrenet, over mark og eng. Læg mærke til farverne på markerne lige nu, skoven mens du vandrer en tur gennem naturen.

Gylden sensommer i haven

Fornemmer du sæsonens farvepalette ?

Solen står lavere på himlen, endnu kraftfuld, men mere svag og afdæmpet end for bare en måned siden. Bag den store støvsky, høstes de smukke gyldne kornmarker, der snart står tilbage som smukke rustikke stukmarker. De fritgående køer græsser endnu, mens bier og sommerfugle er travlt optaget af at bestøve blomsterengen. Med de gyldne frugttræer i haven, er det snart saft- og syltetid, beriger dig snart med blommer og æbler.

I de tidlige, endnu lune, aftentimer viser de støvede, gyldne farver sig igen fra deres bedste side. Du begynder at kunne ane skumringen i det fjerne, hvor de gyldne farver pludselig får en smuk støvet tone over sig, når mosekonen begynder at brygge.

Indret med gyldne farver

Lyse jordfarver skal du byde velkommen i indretningen. Naturen skal inviteres med indenfor i boligen. Ærlig, æstestisk og bæredygtigt. Afdæmpede farver - som blade, kornet og jorden på markerne. Farver som fx lyse ler- og teracotta farver, lyse gyldenbrune og varmgrå som lys beige, sand, creme, havre og korn farve. Lyse og sarte farvenuancer med et gyldent touch over sig.

Når du tænker på jordfarver, tænker du måske straks mørke og tunge farver. Men når vi taler om lyse jordfarver, bringer det netop lys og luft i din indretning - uden at være for kølig og kedelig.

Indretning med lyse jordfarver i hjemmet, skaber naturlighed, balance og velvære i rummet - og ikke mindst et naturligt stylish udtryk. Mix gerne de gyldne farver med populært boligtilbehør i mørke farver med dybde.

Gyldne farver i stuen
Indret med gyldne farver på badeværelset

Hvad sætter du så sammen med en gylden farve ?

Mal fx et helt rum med kalkmaling til væg i gyldne farver. Farverne vil bidrage til en fornemmelse af komfort, kvalitet og klarhed, som var det en wellnessbehandling i stressfrie zoner. Bevar naturligheden og ærligheden i rummet med boligtilbehør i naturmaterialer som pileflet, bambus, messing og glasting. Skab varme, dybde og dynamik med mørkere og kraftigere farver som brun, grøn, mørkelilla, rustrød, korngul, okkerorange i støvede toner.

Gylden farve til dit køkken

Det vil skabe kontrast og harmoni i den naturlige indretning. Og vil få dit hjem til at udstråle komfort, kvalitet, optimisme og ikke mindst stil. De lyse og dybe farvenuancer vil skabe et perfekt mix af lys og varme, blødhed og skarp selvsikkerhed. Sensommerens farvepalette afspejler nutidens ønske om et jordnært, simpelt, meningsfuldt og autentisk look med gyldent udseende.

Gyldent sensommer look i soveværelset

Så skal din indretning være i takt med tidens trend og tendenser? Så er det på tide at byde de gyldne jordfarver velkommen. Og hvem ønsker ikke ekstra lys og hygge, når vi pludselig nærmer os efterår og vinter? Gå efter en stil med nøgleordene nordisk, jordnær og neutral.

Go’ indretning og fornøjelse!